Du kan lide de gule og de hvide og de sorte og gør igen forskel siger du, selvom din solidaritet som oftest tilfældigvis er udøvet mod den kvindelige form.
Så er du imod vold, passer på dyrene og de fredede planter, spiser ikke kød og en sjælden gang salat, men du slår gerne en sjæl eller to ihjel.
Du støtter de svage, giver til de fattige og lytter til de håbefulde, mens du er døv for hvidheden, som den er givet til dig i dette liv.
Du er bekymret for andre, forstående for de forsmåede og står naturligvis til venstre for de højre, hvilket gør du har ret hele tiden.
Du ønsker nærvær og samtale og intensitet i øjeblikket siger du og trækker dig baglæns ud af debatten med en nyfunden naturlighed.
Og midt i al selvfedmen fælder du en tåre eller to over tomheden og erkendelsen af at livet ikke rigtigt giver dig det, du håbede.
*
Be the first to comment.