”The Invasive Collection” er en række minimale undersøgelser samt en kritisk tilgang til begrebet invasive arter i planteverdenen. Samlingen bygger en række små alternative herbarier, samt foreslår en katalogisering af plantearter tilført til lokalområder. Det alternative hebarium indsamles primært gennem en æstetisk tilgang og undersøger hvilke plantearter, der ændrer både den lokale kultur og æstetik.
Projektet er et ekko af de traditionelle nationale herbarier, der er opbygget omkring et magtbaseret nationalt blik på hvilke arter, der er nyttige eller ej og en diskussion af, hvornår arter fortolkes som værende invasive og i hvilken sammenhæng.
Projektet fokus på katalogisering af planter skyldes dels de store herbarier, der er lavet over dansk og danske koloniers flora, men reflekterer også over kategoriseringensmetoden af planter, der indskriver sig via Carl Von Linnés berømte taxonomisystem, som også inddelte mennesker via hudfarve.
Ønsket om at katalogisere et områdes flora indtvinger et områdes natur ind i et system, der beherskes af de, der har skabt katagoriseringen. Så katalogisering alene kan siges at være at have en invasiv natur.
Invasive Arter, HC Ørstedsvej
2 hebariske værker samt 1 tekst, der indskriver sig som en del af ”The Invasive Collection”
Der er ingen natur på HC Ørstedsvej – platantræerne med mangefarvet bark, der er plantet for æstetikken skyld er en erstatning for elmetræerne, der for let bukker under for sygdom. Platantræerne er en hybrid af træer indført fra Balkan og USA. De er hårdføre, kan være generede for mennesker ved kontakt, men alligevel er de udbredte i byen, for platantræerne er nemme at vækste og overlever hårde styninger, for træer skal være effektive og må ikke dø. Platantræets invasive natur er skabt på grundlaget af økonomiens præmis.
Der er ingen natur på HC Ørstedsvej – supermarkederne har erstattet den danske persille og løvstikke med koreander og mynte fra Marocco, for der dyrkes intet af spiselig værdi på de små jordøer, der står spredt med jævne mellemrum på gaden. Pint ned i små krukker står i stedet altid blomster i flor, hvilket betyder der vælges genplantning af sæsonens blomster. Vi tror de små påskeliljer hører årstiden til eller at lyngen er en dansk plante, men det er fremavlede variationer, der er avlet til at dø efter afblomstring, så vi er tvunget til genkøb. Vi har ved ønsket om at imitere naturen skabt en ikke-bæredygtig planteudskiftning ligesom fragten af koriander og mynte har erstattet de krydderurter, der kunne vækste i jorden udenfor din dør har skabt en ikke-bæredygtig madkultur, hvor vi fragter det grønne.
Der er ingen natur på HC Ørstedsvej – vedbenden breder sig i hastigt over facader, i krukker og ved døre. Den er kravlet fra Asien og Nordafrika og er populær grundet sin hårdførhed og evne til at vokse opad udaf skyggen. Men den kravler hen over alt, hvad der end turde skyde op og kvæler enhver form for selvsåede spirer og bærer med sig kryb til lejlighederne på de øverste etager. Kun mælkebøtten og vildrosen kan hamle op med vedbendens kvælende natur og sammen står de i kroge indtil nogen brænder dem ned eller rykker dem op.
Der er ingen natur på HC Ørstedsvej – rhododendronen med den store stedsegrønne krone og det forpinte rodnet er valgt for evnen til at blomstre i selv barske omgivelser. Planten har set Himalayas tinder, men her har den udsigt til en skallet murstensvæg, mens den forsøger at sprænge betonkrukken. Den kvæler enhver form for anden vækst med dens tætte løv, der lukker lyset ude. Den er invasiv, hvis den kommer i kontakt med dansk natur, men på HC Ørstedsvej sikrer fraværet af natur dens eksistens. Den er af pyntelige karakter og klemt inde i plantekassens fængsel, er den uden mulighed for invasiv udbredelse.