Billede
Jeg er endt som en særling der plukker fnuller af mit tæppe der glemmer at rydde op der lugter lidt ramt efter to dage. Jeg er indkapslet i en hud der ældes af for mange cigaretter der hænger lidt mere
Når kroppen er et jakkesæt
Din krops skøder blafrer og jeg får lyst til at ri din dinglende knapper fast, børste dine benklæder med en klædesbørste så hårerne alle vender den samme vej, Det er som om din huds trøje strammer henover maven, men halskraven
Den anden
Der er somom min krop sagte protesterer imod regnen, mørket, vinden. En utilpashed i leddene en fremmed eksistens. Er det farven på min hud mine alt for korte ben i sko, der er et nummer for store? Eller er det
Skabelsen
Engang kunne jeg leve og se alt som om, det blev skabt for mine øjne alene. Mine skridt var eventyr befriet for fortidens tyngde vaklende ud i det åbne landskabs muligheder. Havde jeg vidst, hvad min vaklen betød, havde jeg stoppet mig
Fugl
Du falder som en fugl ekseptionelt fastfrosset i tiden. Din krops fald ender som en pixel i en forstørrelse i en kontur af prikker. Jeg holder min hånd under dig alt for sent i forløbet med mit syns sult.