Jeg er endt som en særling
der plukker fnuller af mit tæppe
der glemmer at rydde op
der lugter lidt ramt efter to dage.
Jeg er indkapslet i en hud
der ældes af for mange cigaretter
der hænger lidt mere hver morgen
der bløder jævnligt fra revner.
Jeg er uigenkendelig for mig selv
når jeg taler lidt for højt alene
når jeg vælger de flade sko
når jeg passerer mig selv i spejlet.
Jeg kan ikke elske mig selv
når jeg græder hele tiden
når jeg spiser direkte fra pakken
når jeg ser mig selv udefra.
Jeg håber på at dette vil ske:
jeg accepterer særlingen
jeg rører ved min hud
jeg genkender mig selv.
*
Be the first to comment.