Posted by on 10/01/2016

Mellem alle ord
hviler et øjeblik
af fortid og begrænsning.
Derfor betyder ord
ikke mere end pausen
– åndedrættet og tanken.
Jeg lytter til din vejrtrækning
en hvislen af iltbaner,
venter på ordet
der er vejet mod alt.
Mine ører er tynget
af mellemrummet
mellem ikke og elsker.

Posted in: Poetry text, Text

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.