Lyden af sorg trækkes tyndere for hver dag mens mine pupiller langsomt udvider sig, rytmisk, monotomt og tilbagevendende. Skorstene strækker sig mod himlen, de er som tiggende arme, der hylder det tomme, der får det til at løbe fra mit
Vestpå
En måge sejler udsigtsløst mellem skrig der forfølger kulden.
Rejsehaiku
I At ændre sig er ikke så nemt som at gå. Irreversibelt II Jeg tænker at du er en konstruktion i mig, farvet af vinter III Du siger lidt ondt det bliver nemmere snart. Snart har spist mit
color test I
In this world I am a woman of color reexperiencing. The insecurity between me or my skin color of my race. I can never separate color and I or know for sure.
Februar
Du er i hjertet mens jeg er alene her, februarsingle.