Hun rakte hånden ud mod den lave hårdføre busk. Forsigtigt søgte hun ind mellem de lange torne og ru blade for at plukke buskens hemmelighed – kvæderne, der hang tunge og gule. Hun plukkede 5 og lagde dem i sin kurv med sine rynkede hænder, plettede af alderdom. Så rejste hun sig lidt besværet og gik over mod huset.
I køkkenet skar hun de gule frugter over og betragtede dem. Udhulningen ved kernerne mindede hende om 80’ernes fascination af fraktalmønstre. Hun kogte kvædemarmelade og lavede kvædete. Så bar hun den lune marmelade og den varme te ind i den solfyldte stue, hvor han sad. Han var som sædvanligt fordybet i et eller andet og hun så det hvide hår og de tunge poser under øjnene. Han så kort op og smilede, mens hun satte bakken ned – hun bildte sig ind det var til hende, han smilede til. Hun gik ud igen for at hente honningen til teen, hun havde glemt.
Da hun vendte tilbage til den solfyldte stue, bar rummet en svag duft af kvæder.
*
Be the first to comment.