Lyden af sorg trækkes tyndere for hver dag mens mine pupiller langsomt udvider sig, rytmisk, monotomt og tilbagevendende. Skorstene strækker sig mod himlen, de er som tiggende arme, der hylder det tomme, der får det til at løbe fra mit
1
Jeg er alene, men jeg var ensom med dig for jeg glemte mig.
Pletter
Blå Tårer mod en himmel fyldt med kulde – der tvinger dem ned af mine kinder, når jeg cykler med høj fart og tænker alt for meget Gul Synspletter mod en brændende skive, jeg bliver blændet af at stirre på,
Tryk
Når livet trykker presses tårerne fremad ud gennem øjet.