Det er 1980, jeg er 13 og lytter rituelt til P4 i P1.Trine Bryld er min \u00f8nskemor, omfavnende, forst\u00e5ende og i stand til at s\u00e6tte ord p\u00e5 seksuelle tanker jeg endnu ikke helt ved, jeg har, men som ligger og lurer under overfladen. Jeg sluger hendes k\u00e6rlige r\u00e5d, hendes ligefremme beskeder og \u00f8nsker jeg er lidt \u00e6ldre – bare lidt, s\u00e5 jeg kan spr\u00e6nge parcelhusp\u00e6nheden og den indre usikkerhed.
\nDet er 1980, jeg er 13 \u00e5r og musikken \u00e5bner mine dr\u00f8mme, n\u00e5r jeg ikke forst\u00e5r provinsens kv\u00e6lende konformitet. Der er 6 \u00e5r til jeg undslipper men i 1980 dr\u00f8mmer jeg om at ligne alle de andre, mens jeg h\u00f8rer for f\u00f8rste gang Bruce Springsteens Hungry Heart. Jeg ligger med \u00f8ret helt ind i den sorte transistorradio jeg har sparet op til ved at dele reklamer ud 2 gange om ugen og grundet et usikkert engelsk, noterer jeg sirligt \u201cHumfrey Heart\u201d p\u00e5 basf b\u00e5ndets linierede omslag. Ud af den stoflige flade og ind i mit \u00f8re synger Joan Jett, David Bowie, Cindy Lauper og Shakin Stevens mig en verden, der ligger lagt udenfor den danske jyske provins. det mere avancerede st\u00f8j spirer f\u00f8rst frem 5 \u00e5r senere – det tager et milj\u00f8 og identitetsskift.
\nDet er 1980, jeg er 13 og de f\u00f8rste klassefester dukker op – jeg er den mindste, misforst\u00e5r min asiatisk krops subtile tr\u00e6k for at v\u00e6re sent udviklet og den eneste med ikkekaukatiske tr\u00e6k i klassen. I 1980 foretr\u00e6kker jeg at sidde sammen med mine klassekammeraters mindre s\u00f8skende, n\u00e5r der holdes klassefest. Jeg ved ikke hvad der forventes af mig, jeg er utryg blandt mine klassekammerater, der mobber heftigt i skoletiden og kan ikke omstille fra klasselokalets \u201cching chong\u201d til fredag aftens cola og dans i halvm\u00f8rke dagligstuer.
\nDet er 1980, jeg er 13 og bliver for f\u00f8rste gang forelsket voldsomt i en dreng i parallelklassen. Han er ny og kender derfor ikke til mine mange \u00e5r som nederst i hakkeordenen og jeg synes, han er frygtelig s\u00f8d. Jeg ender med at score ham 3 \u00e5r senere og v\u00e6re k\u00e6reste med ham gennem hele 1 g. Men der er 3 \u00e5r til og i 1980 stiller jeg mig tilfreds ved at st\u00e5 ved skoleporten og vente p\u00e5 at se ham komme cyklende – lysh\u00e5ret og med fregner p\u00e5 sin metalbl\u00e5 cykel, mere skal der ikke til for at f\u00e5 mit hjerte til at banke.
\nDet er 1980, jeg er 13 \u00e5r gammel og st\u00e5r overfor en livslektion jeg f\u00f8rst senere vil indr\u00f8mme omfanget af. Hun hedder Jane, er r\u00f8dh\u00e5ret med en porcel\u00e6nshvid hud. Hun er ny og jeg er genert, men hun er den f\u00f8rste der er s\u00f8d ved mig. Vi f\u00f8lges ad hjem, jeg kan lide hendes fantasi og \u00e6rlighed, at hun som jeg er anderledes. Hun er datter af en alenemor men jeg kan lide hende og vi bliver venner. men jeg er 13 \u00e5r og vil bare gerne ligne alle de andre, s\u00e5 i sidste ende vender jeg mig mod min nye legekammerat og behandler hende som andre behandler mig – udst\u00f8der, afviser og lyver overfor hende. Hun ender med at skifte skole og jeg ser hende ikke igen. Her mange \u00e5r efter ville jeg \u00f8nske jeg kunne finde Jane og fort\u00e6lle hende hvor meget jeg fortr\u00f8d, hvor usikker jeg var, hvor meget det l\u00e6rte mig at st\u00e5 op for mig selv og v\u00e6re ligeglad med alle de, der hver dag skulle g\u00f8re min skoledag til et helvede. Men jeg er 13 og svag, usikker og mest af alt uvidende om v\u00e6rdier og kvalitet.
\nDet er 1980, jeg er 13 \u00e5r gammel og det er f\u00f8rst nu i en alder af 45 jeg forst\u00e5r hvilken signifikant alder det er. Det er en alder, hvor jeg er uskyldig nok til at lege med lego og cykle med lukkede \u00f8jne gennem tunnelen. En alder hvor kroppen reagerer med at udvise de f\u00f8rste fysiske signaler p\u00e5, jeg er p\u00e5 vej til at blive voksen. En alder hvor jeg i min uvidende uafklarethed udsatte personer, der rent faktisk kunne lide mig for en uv\u00e6rdig og forkert behandling. For jeg er 13 og ikke helt uden magt og evne til at begynde at manipulere med min omverden.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det er 1980, jeg er 13 og lytter rituelt til P4 i P1.Trine Bryld er min \u00f8nskemor, omfavnende, forst\u00e5ende og i stand til at s\u00e6tte ord p\u00e5 seksuelle tanker jeg endnu ikke helt ved, jeg har, men som ligger og<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[97,23],"tags":[36,99],"class_list":["post-300","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-essay","category-text","tag-livet","tag-text"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/300","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=300"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/300\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":301,"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/300\/revisions\/301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=300"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=300"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.hypersensitive.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=300"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}