Jeg kan dufte ensomheden mellem ønskerne om at få stiv pik og svedende armhuler, de flaksende behov der bølgerne på en smerteskala over ti. Imellem kravet om at udfylde illusionen om den perfekte partnerprofil vander vi hinandens sår og knuser angst.
Det løber ad træstammer grædende træers safter via tyngdekraftens lov. En væskende længsel efter genforening tilbage til rodnettets ophav. Det er begrænset hvor længe vi kan bløde før overlevelsen indtræder. Så størkner såret op, barkens baner tørrer de synlige spor
Det at flytte en opfattelse af styrke handler måske om at fjerne udsagn der alle er rigid positive. Jeg ved, jeg splintrer, dine hænder skæres til blods for jeg er kølig glas stivnet i en atmosfære. Indre revner, skarpe skårede kanter og nu dine
Se, hjertets mølvinger brunstøvede usete svirrende altid i mørke altid mod lys uden tydelig kurs, så useelig om natten tilstede uopmærksomt. Du indfanger vingerne i et lysskær af lyst gnider støvet af for at overlade et bevinget kræ til en umærkelig
Først snitter jeg et mønster i mine øjenæblers runding effekten er som de kinesiske souvenirs af buddhaer med gedekid og snørklede planter det giver perspektiv til den fulde figur. Så ser jeg alting i 3D især min morgenmad se, ske