Kære brevkasse,
Jeg har vundet en præmie, jeg ikke kan finde ud af at bruge. Det gør mig ærlig talt en smule forvirret og lidt ærgerlig. For den repræsenterer jo et stykke arbejde og en anerkendelse omend den sidste er tilfældig, så nu står der en præmie i hjørnet af min stue og skuler til mig. Den var reklameret med “Vind det du absolut ikke kan undvære” og jeg tænkte, at det var jo ikke et tilbud men et budskab – så jeg deltog. Jeg blev meget glad for beskeden om, jeg havde vundet og tænkte det var belønningen for min iver og indsats, men også en smule forvirret over jeg kunne vælge mellem flere modeller. Men alas, jeg valgte en, jeg mente jeg ikke kunne undvære, fordi det var præmissen for deltagelsen, men nu aner jeg ikke mine levende råd. Da den kom ind af døren leveret med en tilpas mængde fejring og glæde – gik der ikke lang tid, så hold den op med at virke. Jeg kan jo ikke proklamere den, da det er en præmie, så i et stykke tid stod den bare. Men på det sidste, er det kommet så vidt at den knurrer ad mig, hver gang jeg passerer den, en dyb næsten uhørlig knurren. Først troede jeg det var min mave der rumlede og jeg gik automatisk ud i køkkenet for at spise noget, men nu her 2½ kilo tungere må jeg erkende, der er min præmie, der knurrer. Det er gået så vidt, at jeg overvejer at flytte møblerne i min stue så jeg kan nå hen til fjernbetjeningen til mit tv der uheldigvis ligger i en position, der kræver jeg passerer præmien. Jeg savner at kunne se de daglige nyheder, men det går ikke uden at skulle passere min præmie. Jeg er begyndt at skitsere på et stykke papir, hvorledes jeg kan flytte alle møblerne rundt i min stue uden at passere. Jeg har også eksperimenteret med, hvor stor en afstand jeg kan passere uden at høre knurren og er nået frem til at 2½ meter er nødvendigt. Det gør flytningen af møblerne en anelse besværligt, da stuen kun er 4 meter lang og bred – så her er skitserne behjælpelige. Det er noget med at trække alle møbler langs væggen ud i gangen og så skubbe dem tilbage igen – jeg har brug for en lang stok tænker jeg og bordet i hjørnet, må jeg ofre. Det kan jeg ikke flytte uden at komme for tæt på. Jeg har også overvejet om jeg kunne kaste et tæppe over præmien, men opgivet det igen, for hvis tæppet skulle tage lyden af knurren, så skulle det være så tykt, at jeg kun med megen besvær kunne kaste det over præmien og det ville ligne et bjerg. Jeg har tilbudt, at vi gik i terapi – præmien og jeg – og sågar ringet til flere terapeuter – de er i og for sig været villige nok til modtage præmien og jeg, men jeg synes at kunne fornemme, de mener, det hele er noget der foregår i mit hoved uden overhovedet at have set præmien – og det synes jeg ærlig talt er en smule frækt. Jeg har forsøgt at læse brugsanvisningen til præmien, men kan kun finde hæftet, der står på kinesisk, arabisk og spansk – der er ganske vist en fin tegning med numre ved de forskellige anordninger, men jeg kan ikke tyde, om en af dem kan fjerne knurrelyden.
Så nu er det, jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, for på den ene side er den uundværlig men på den anden side har den kostet mig 2½ kilo på sidebenene og en del papir til skitser, ligesom jeg føler, jeg ikke længere ved, hvad der sker ude i den store verden, fordi jeg ikke kan se mine nyhedsudsendelser. Jeg ville blive meget glad for et råd – måske en vejledning jeg kan forstå eller hvis I kunne fortælle mig, hvor jeg kan købe en af de tænger som affaldssamlere bruger, der er 2½ meter lang, så jeg kan forsøge at skrue på nogle af knapperne.
med håbefulde hilsner
den forvirrede vinder.
PS! jeg har vedlagt den seneste skitse af min stue.
*
Be the first to comment.