På den anden side
af den verden, som jeg kender
falder jeg ind i et billede,
der ikke dufter som dig.
Og der er ikke nogen dig,
der er kun et fantom af mig –
et spøgelsesland med tågende billeder
et navn uden krop.
Det er i det transparente, du lever
i lyden af stemmer jeg ikke kan forstå
pergamentkroppe og cellofanlyde
knitrende eksistens der føles for skarpt,
det skærer i fingrene, når jeg krøller det sammen.
Hvorfor lever jeg der og ikke her,
ville kærligheden have været den samme?
Ville du have set mig i en andens navn
eller ville jeg have været gennemsigtig
som det spøgelse, jeg er
i min nuværende krop
i mit land?
Jeg ser den anden side
af mit hjertes banken
af mine øjnes udsyn.
Hvor langt vil du vandre
med min fantomeksistens?
Til livet os skiller
til sproget os skiller
til kroppen os skiller
til landet os skiller?
Hvor længe kan du elske
én, der ingen krop har?
Jeg vil gerne være
mere end et navn.
*
Be the first to comment.