Posted by on 26/08/2013

Jeg rejste mig fra mit leje af sennepsfrø
for at besøge huset uden døde
og gennem min nyfundne erkendelse
at brilliere med min tomhedsfølelse.

Du kan ikke harcelere over svigt
for de er alle, som de gafler jeg ikke ejer
men materialiseret nok ind i mit liv
til de kan stå som en reklamesøjle for mig.

Jeg kan vente i en uendelighed og skrive som besat
der ligger min reelle styrke – jeg skrev det ned.
Din spejling er en forlængelse af mit eget ego
se hvor jeg oplyser mine dunkle afkroge.

For jeg fandt huset uden døde
det gjorde ikke noget for min tomhed
eller angsten for andres blikkes på mig
oplyst af dulmende afstandstagen.

Posted in: Poetry text, Presented, Text
Tags: , ,

Comments

Be the first to comment.

Leave a Reply


You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.