Først snitter jeg et mønster
i mine øjenæblers runding
effekten er som
de kinesiske souvenirs
af buddhaer med gedekid
og snørklede planter
det giver perspektiv
til den fulde figur.
Så ser jeg alting i 3D
især min morgenmad
se, ske i perspektiv
se, skål i perspektiv
se, hånd i perspektiv.
Men når jeg ser på andre
er synet konkavt.
Mine indvoldes 3D
buer udad og huler indad
skaber et junglerum
med blodlianer og åregrene
orkidéer af delinger.
Se, cancer i perspektiv
se, blodpropper i perspektiv
se, døden i perspektiv.
Før jeg så 3D
stødte jeg ind i andre
snublede over tilfældigheder
og kneppede latter.
Nu rammer jeg ved siden af
rækker tøvende ud
misorienterer mig generelt
i rummet.
*
Be the first to comment.